Depression

Har du brug for hjælp til behandling af depression?

Depression er en tilstand, der rammer mange mennesker i dag. Ifølge WHO er det den fjerdehyppigste sygdom i verden og vil blive den næstmest udbredte i 2020 (WHO, 1998).

Hvis du oplever, at dine tanker om dig selv, omverdenen og fremtiden er meget negative. At du måske er plaget af rumination og bekymringstanker – dvs. tanker, der kværner i hovedet og som er vanskelige at slippe. Måske lider du af selvbebrejdelser, og føler dig handlingslammet i forhold til dine muligheder for at ændre på din livssituation. Hvis du føler, du ikke kan finde mening og ikke kan overskue hverdagen, kan det være en depression.

Depressionen påvirker dig både følelsesmæssigt, kropsligt, adfærdsmæssigt og kognitivt. Der kan være tale om generel depression, fødselsdepression eller depression efter andre former for store livsforandringer. Det har vist sig, at den depressive tilstand ofte eller altid indeholder for eksempel:

  • tristhed og nedsat stemningsleje
  • opgivelse og håbløshedsfølelse,
  • manglende energi,
  • selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • søvnbesvær

I terapi kan du få hjælp til en vej ud af depressionen. Du kan genfinde følelsen af, at du har indflydelse på dit liv, hvormed du vil mærke, at håbløsheden letter og meningen med din tilværelse vender tilbage eller etableres. Vi arbejder med dine aktuelle depressive symptomer, årsagerne til at depressionen opstod og de faktorer, der vedligeholder den. Jeg anvender jeg primært kognitiv terapi, mindfulnessbaseret terapi, ACT & hypnoterapi. Metoder som du kan læse om andre steder på hjemmesiden. Det er behandlingsmetoder, som har dokumenteret effekt på depression, og som vil blive tilpasset den enkelte person.